Vi er to unge mennesker som har fundet sammen blandt andet fordi vi begge deler en kæmpe glæde ved at leve i naturen og dernæst har vi begge en kæmpe kærlighed til diverse dyr. I starten af vores forhold havde vi desværre ikke muligheden for at kunne leve tæt med de ovenstående ting, som betyder rigtig meget for os. Derfor havde vi en drøm og et mål vi kæmpede meget målrettede efter de første år.

Men 1. november 2013 lykkes alt det vi havde drømt om og kæmpet os frem til - vi overtog nemlig den smukkeste og mest idylliske lille landbrugsejendom. En ejendom som gav os mulighed for leve tæt med naturen og vigtigst af alt - at få de, på daværende tidspunkt, tre opstaldede heste hjem til os selv og følge dem helt tæt i vores dagligdag.

Den store glæde ved at have dyrene så tæt på, gjorde at tre heste ikke var nok. Ejendommen med det omkringliggende jord og fine stald faciliteter kunne nemt rumme flere heste. Derfor fik vi i sommeren 2014 vores første føl, som derudover fik en fantastisk ”legekammerat”. Vi fik også en hingste plag, så vi på den måde kunne begynde vores egen avl. Men selvom alle disse fantastiske heste tog deres indtog i stalden var det ikke dyr nok… 
Så da en af vores ”kollegaer” i heste branchen, JP Miniatures, forespurgte om hendes heste måtte stå i stalden, sagde vi selvfølgelig ja. Dette betyder at der i dag er 12 vidunderlige heste, som har deres dagligdag på gården.

I efteråret 2014 tog vi for første gang til udlandet. Dette endte med en stor succes og derfor er det ikke sidste gang vi drager til udenlandske shows.

Som sæsonafslutning på 2015 dragede vi i fællesskab med Stutteri Teglmosen, på en utrolig spændende og begivenhedsrig tur til det store USA - nærmere bestemt Texas. Hvor vi oplevede Amha World Championsship Show i ringen samt det sideløbende arbejde med hestene i staldene. Dette var utrolig lærerigt og meget inspirerende. Vi afsluttede vores tur med at køre rundt på besøg ved flere omkringliggende stutterier, hvor spændende avlsarbejde blev fremvist og gode råd omkring fremvisning af heste blev delt. 

I efteråret 2016 drog vi endnu engang til USA for denne gang at opleve AMHR Nationals. Et imponerende stort Show med over 1600 tilmeldte heste, os denne gang har vi rigtig meget nyt viden og ikke mindst brugbart med hjem i bagagen, som er noget vi helt sikkert ved bruge videre frem.

Vi nyder fuldt ud det liv der i dag er på gården med alle de mange heste. Vi nyder rigtig meget den dagligdag vi har med dyrene og bruger også alt vores fritid på dem. Især i sommer sæsonen bliver mange weekender brugt på diverse shows, kåringer og dyrskuer. Og hvad fremtiden bringer, vides ikke på nuværende tidspunkt, men en ting er sikkert, der kommer kun flere skønne heste til.

I efteråret 2018 drog vi endnu engang til AMHR Nationals, dette resulterede vi købe vores første shetlænder med hjem til danmark. Et AMHR/ASPC hoppeføl som skulle være starten på vores fremitd med et par shetlænder til vores avlsprogram, men vi har indset af vores hjerter er hos de rene registeret A og R heste, så det er dem vi i fremtiden satser på, så hun er derfor solgt til et stutteri hvor de satser mere på shetlænderne end vi kunne se fremtiden i.

Vi har i dag 6 hopper i stalden, alle er registreret i både AMHA og AMHR og en enkelt avlshingst som vi har store forventeninger til i fremtidens avlsarbejde samt 2 hingsteplage som vi er spændt på hvordan de udvikler sig, om de skal i avlen eller ej det må tiden vise.

Katusa Miniaturehorses har de sidste år gennemgået en fantastisk udvikling og den stopper bestemt ikke her. Vi fortsætter vores udvikling og vil de næste par år forsat forny vores stald samt viden indenfor arbejdet med hestene. Lad os se hvor fremtiden vil føre os hen….